Beskrivelse
bøger
Jernbanehistorisk årbog har sædvanen tro bedt en række jernbanehistoriske forfattere kigge 25, 50, 75, 100 og 125 år tilbage på begivenheder i den danske jernbanehistorie.
- I 1883 overtog Sjællandske Statsbaner overfarten Korsør-Kiel fra Postvæsenet, samtidig med at man også overtog overfarten over Storebælt fra samme etat. Morten Flindt Larsen beretter om hvordan Kiel-ruten besejledes med såvel danske som tyske skibe. De danske sejlede mest om natten og afgik i forbindelse med det tog, der ankom til Korsør kl. ca. 22 – så var man i Kiel ved 5-tiden om morgenen og kunne nå til Hamburg langt hurtigere end hvis man var taget over Fyn og Lillebælt. Det er kuriøst at læse at der endnu sidst i 1800-tallet foregik svinetransporter med samme natskibe!
- Per Topp Nielsen har skrevet om det litreringssystem som DSB benyttede fra 1908. Efter sammenlægningen af statsbanerne øst og vest for Storebælt gik man i gang med at skabe et fælles litreringssystem. Det krævede en del justeringer undervejs, og først i 1908 fandt det sin endelige form for godsvognenes vedkommende. Til gengæld holdt systemet så også frem til afløsningen i 1965, hvor der kom et fælles internationalt litrerings- og nummereringssystem.
- I 1933 blev den normalsporede statsbane fra Sønderborg til Mommark åbnet. Sammen med DSBs nyoprettede rutebilvæsen erstattede den de smalsporede Amtsbanerne paa Als (ABA). Lars H. Bak klarlægger hvordan Mommarkbanen markerede både afslutningen på en epoke og begyndelsen til en ny i dansk jernbanehistorie, idet banen blev den sidste nyåbnede statsbane i 30 år, mens ABA var blandt de første privatbaner, der blev nedlagt i Danmark. Også Mommarkbanen blev nedlagt, i 1962 efter kun 29 års drift
- En ny, fransk inspireret vogntype så i 1958 dagens lys. Men midtergang og store vinduer på 1. klasse vakte ikke udelt begejstring hos de fine rejsende på Kystbanen. Folkeviddet døbte vognene “akvarier” for her “svømmede guldfiskene”. Jens Bruun-Petersen og John Poulsen har skrevet artiklen om AL-vognene, der nåede at blive både ned- og opklassificeret, og om deres 2. kl. pendant, BL-vognene der også nåede at få mange forskellige anvendelser i tidens løb.
- I 1983 kom S-banen til Køge, og det fortæller John Poulsen om. Hovedvægten er lagt på den omfattende ombygning, som Køge station gennemgik i årene forud. Det var i planlægningsfasen ikke altid lige nemt at få DSBs, regionens og Køge Kommunes interesser til at mødes. Og en protestbevægelse ville slet ikke have S-banen til Køge – den kunne bare ende i Ølby, hvor der dengang var bar mark!
